Alkoholdemens er en lidelse, som skyldes flere års misbrug eller overforbrug af alkohol. Blandt forskere er der uenighed om, hvorvidt alkoholdemens skyldes den usunde livsstil, som mange alkoholikere udvikler, eller alkoholens enormt giftige virkning på hjernen. 

Her i artiklen får du svar på de mest gængse spørgsmål vedrørende alkoholdemens. Det omfatter blandt andet, hvad det er, hvordan det opstår, og hvem der er i risikogruppen for at udvikle det. Du får også svar på, om man kan komme i behandling for alkoholdemens, og hvordan pårørende til personer med alkoholdemens skal forholde sig. Denne artikel henvender sig altså til personer, der selv har tegn på alkoholdemens, eller til pårørende, som ønsker at blive klogere på sammenhængen mellem alkohol og demens. 

5 facts om alkoholdemens 

  • Alkoholdemens er en lidelse, som bliver udviklet gennem flere års misbrug eller overforbrug af alkohol.
  • Psykiske symptomer er hukommelsesproblemer og forvirring. 
  • Fysiske symptomer er lammelse af øjenmusklerne og problemer med koordinationsevnen.
  • Det er muligt at genoprette visse alkoholskader på hjernen.
  • Skal alkoholdemens bremses, skal man stoppe fuldstændigt med at drikke alkohol. 

Symptomer på alkoholdemens

Symptomer på alkoholdemens er præcis de samme, som hvis der var tale om ganske almindelig demens. Disse symptomer er:

  • Nedsatte kognitive evner
  • Forvirring
  • Problemer med at huske nye informationer
  • Gentagelse af samme spørgsmål og historier – uden bevidsthed herom 
  • Depression 
  • Nedtrykthed

Hos Alfa er vi eksperter inden for alkohol og demens, og hvad et alkoholmisbrug gør ved hjernen. Udviser du derfor tegn på alkoholisme, er Alfa de helt rette at tage kontakt til. Det kan du gøre på telefon 35 35 35 81, eller du kan skrive til mail sikkerpost@alfakbh.dk.

 

Adfærd ved alkoholdemens

Den mest gængse adfærd ved alkoholdemens er, at man har problemer med at huske, og at man generelt er meget forvirret. Der er også mange, der har sværere ved at lære, ligesom mange oplever øgede udsving i forhold til humøret. Det gør, at man godt kan være en smule ubehagelig og utilregnelig at være sammen med, hvilket flere pårørende beretter om. Det understøttes af, at alkoholdemens kan resultere i, at man ændrer personlighed. Normal adfærd ved alkoholdemens er også, at man bliver meget trist eller endda decideret deprimeret. 

Endelig kan alkoholdemens ses ved, at man ofte bliver lam ved øjenmusklerne, at man begynder at gå langsommere, eller at man har problemer med sin koordinationsevne. 

Prognose for alkoholdemens

Modsat mange andre typer af demens – såsom Alzheimers – er der gode chancer for at bremse alkoholdemens. Det kræver naturligvis, at man stopper med at drikke alkohol fuldstændigt, og at man fokuserer på at opnå en sundere livsstil.  

Udredning for alkoholdemens

Udredning omfatter altså, at man stopper fuldstændigt med at drikke alkohol. Dette er uden tvivl det mest afgørende element, hvis man vil udredes for alkoholdemens. Sekundært spiller det også en rolle, at man sover godt om natten, at man spiser sundt og varieret, og at man dyrker motion regelmæssigt. 

Behandling af alkoholdemens

Når man får stillet den diagnose, der hedder alkoholdemens, er det afgørende, at man får den rette behandling, der kan understøtte et godt forløb samt livet med demens. Et sådant forløb er en behandling af den primære sygdom, som i dette tilfælde er den aktive alkoholisme. 

Borgere med denne form for demens har ofte svært ved at bo på et almindeligt plejehjem. Det skyldes, at de som regel er mere aggressive. Derfor er det bedre, at de hurtigst muligt modtager professionel hjælp til behandling af alkoholdemens. Hos Alfa i København tilbyder vi alkoholbehandling, hvad enten man selv har et alkoholmisbrug eller er pårørende til en med et misbrug.  

Hvordan opstår alkoholdemens?

Alkoholdemens opstår gennem et stort indtag af alkohol, og at man har gjort dette over en længere tidsperiode. Som regel taler man gennem adskillige år. Rent fysisk sker der det, at ens hjerneceller beskadiges på grund af det store indtag af alkohol. 

Det er altså vigtigt at fastslå, at alkoholdemens udelukkende opstår efter lang tids misbrug af alkohol. På den måde kommer det meget sjældent som en overraskelse – det gælder hverken for misbrugeren selv eller for misbrugerens pårørende – når diagnosen bliver stillet. De fleste vil nemlig være klar over, at deres alkoholmisbrug er skadeligt for både krop og hjernen. 

Hvem er i risikogruppen?

Man er i risikogruppen for at udvikle alkoholdemens, hvis man har haft et flerårigt alkoholmisbrug. Sygdommen kan også udvikle sig, hvis man har tendens til ofte at falde i en alkoholrus. Når man befinder sig i en sådan rus, er det normalt, at man falder meget tungt og på den måde kan slå sit hoved alvorligt. Jo flere gange dette sker, jo større er chancen for, at man udvikler alkoholdemens. 

Man er også i risikogruppen, hvis man har en usund livsstil, der omfatter:

  • For lidt motion
  • Rygning
  • Under- og fejlernæring
  • Mangel på vitaminer

Endelig spiller alder også en rolle i sygdomsforløbet. Alkohol skader nemlig mere med alderen. Det skyldes, at alkohol fylder mere i kroppen hos ældre, og koordinationsevnen påvirkes i højere grad hos ældre sammenlignet med unge. Endelig gælder det, at i jo flere år du indtager alkohol, jo større risiko er der for, at du udvikler både alkoholdemens og alkoholrelateret kræft. Desuden øger indtaget af alkohol risikoen for, at man får knoglebrud, knogleskørhed og hjerte- og leversygdomme. 

Heldigvis har vores kompetente og dygtige behandlere hos Alfa mangeårig erfaring med alkohol og demens. Derfor opfordrer vi til, at både alkoholmisbrugere og pårørende kontakter os, så vi kan få igangsat vores alkoholbehandling hurtigst muligt. Du kan kontakte os helt anonymt via vores hjemmeside, og så sørger vi naturligvis for at ringe tilbage til dig hurtigst muligt. Lad os hos Alfa hjælpe dig med at komme tilbage på rette spor igen.

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp? Det kan være, at du har et alkoholmisbrug, eller du udviser tegn på alkoholdemens. I så fald er du kommet til det helt rigtige sted. Hos Alfa tilbyder vi en sammenhængende indsats, der omfatter ambulant alkoholbehandling og alkoholafrusning, ligesom vi tilbyder terapeutisk behandling. 

Hvordan kan pårørende få hjælp? Hos Alfa tilbyder vi gratis behandling, da vi meget gerne vil understøtte forståelsen for den proces, misbrugeren går igennem, i hele familien. Samtidig ønsker vi at yde støtte til pårørende til alkoholikere. Du kan enten vælge at sende en mail til sikkerpost@alfakbh.dk eller ringe til telefon 35 35 35 81.