Alkoholisme kan helbredesAlkoholisme

Alkoholisme, også kendt som alkoholmisbrug, er et bredt begreb for alkoholforbrug, der resulterer i mentale eller fysiske sundhedsproblemer. Forstyrrelsen blev tidligere opdelt i to typer: Alkoholmisbrug og alkoholafhængighed.

I en medicinsk sammenhæng siges der at eksistere alkoholisme, når to eller flere af følgende tilstande er til stede:

Kriterier for afhængighed (efter ICD-10)

  • Generelt gælder, at indtagelse af alkohol har meget højere prioritet for personen end andre aktiviteter som tidligere havde større værdi
  • Karakteristisk er også, at trangen til at indtage alkohol kan være meget stærk
  • Alkoholisme defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede indenfor det sidste år
    • A. En stærk trang til at indtage alkohol
    • B. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen
    • C. Abstinenssymptomer eller alkohol indtagelse for at ophæve abstinenssymptomer
    • D. Toleransudvikling, således at stigende mængder alkohol er nødvendigt for at opnå effekt som tidligere
      • Svært alkoholafhængige kan indtage mængder, som ville være dødelig for andre
    • E. Tiltagende forsømmelse af glæder eller interesser pga. alkoholindtagelse. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol, eller på at komme sig efter virkningen
    • F. Fortsat indtag på trods af klare tegn på skadelige virkninger
      • Eksempel leverskade efter stort alkoholforbrug

 

Alkoholmisbrug

Alkoholisme kan påvirke alle dele af kroppen, men det påvirker især hjernen, hjertet, leveren, bugspytkirtlen og immunsystemet. Dette kan resultere i mental sygdom, Wernicke-Korsakoff syndrom, et uregelmæssigt hjerteslag, levercirrhose og en stigning i risikoen for kræft, blandt andre sygdomme. Indtagelse af alkohol under graviditet kan forårsage skader på barnet, der resulterer i alkoholføtale skader hos fostret. Kvinder er generelt mere følsomme end mænd for alkoholens skadelige fysiske og mentale virkninger.

Miljøfaktorer

Miljøfaktorer og genetik er to komponenter, der er forbundet med alkoholisme, med omkring halvdelen af ​​den risiko, der tilskrives hver faktor. En person med en forælder eller søskende med alkoholisme er tre til fire gange mere tilbøjelige til at blive en alkoholiker selv. Miljøfaktorer omfatter sociale, kulturelle og adfærdsmæssige indflydelser. Høje stressniveauer og angst, samt alkoholens billige omkostninger og nem tilgængelighed øger risikoen.

Folk der lider af alkoholisme kan fortsætte med at drikke for at forhindre eller forbedre symptomer på abstinenser. Når en person holder op med at drikke alkohol, kan de opleve en lav abstinens eftervirkning i flere måneder. Medicinsk anses alkoholisme altså både fysisk og psykisk sygdom. Spørgeskemaer og visse blodprøver kan både registrere personer med mulig alkoholisme. Yderligere information bør indsamles for at andeligt kunne bekræfte diagnosen.

Forebyggelse af alkoholisme

Forebyggelse af alkoholisme kan forsøges ved at regulere og begrænse salget af alkohol, beskatte alkohol for at øge omkostningerne og give billig behandling. Behandlingen kan være i flere intensiteter. På grund af medicinske problemer, der kan opstå under abstinensfasen, bør alkohol afgiftning omhyggeligt kontrolleres.

En fælles metode indebærer brug af benzodiazepiner , såsom diazepam, Risolid og lignende. Disse kan enten gives, mens borgeren indlægges på et behandlingssted eller lejlighedsvis, mens en person forbliver i ambulant forløb med tæt tilsyn. Psykisk sygdom eller anden afhængighed kan komplicere behandlingen. Efter afgiftning anvendes støtte som gruppeterapi eller støttegrupper til at hjælpe en person fra at vende tilbage til drikke. En almindeligt anvendt form for støtte er gruppen Anonyme Alkoholikere . Medikamenterne acamprosat, disulfiram eller naltrexon kan også bruges til at forhindre yderligere alkoholindtag.

208 millioner mennesker med alkoholisme

Verdenssundhedsorganisationen estimerer, at der i 2010 var 208 millioner mennesker med alkoholisme over hele verden (4,1% af befolkningen over 15 år). I USA er omkring 17 millioner (7%) voksne og 0,7 millioner (2,8%) af de alder 12-17 år blevet ramt. Det er mere almindeligt blandt mænd og unge voksne, der bliver mindre almindelige i mellem og alder. Det er den mindst almindelige i Afrika, på 1,1%, og har de højeste satser i Østeuropa, med 11%. Alkoholisme resulterede direkte i 139.000 dødsfald i 2013, op fra 112.000 dødsfald i 1990. [21] I alt 3,3 millioner dødsfald (5,9% af alle dødsfald) antages at skyldes alkohol. Det reducerer ofte en persons forventede levetid med omkring ti år. I USA resulterede det i økonomiske omkostninger på 224 mia. USD i 2006. Mange udtryk, nogle fornærmende og andre uformelle, har været brugt til at henvise til folk, der er ramt af alkoholisme; udtrykkene omfatter drukkenboldt, dranker og spritter. I 1979 modvirkede Verdenssundhedsorganisationen brugen af ​​”alkoholisme” på grund af sin manglende betydning, og foretrak “alkoholafhængighedssyndrom”.

Når der søges på nettet efter oplysninger om alkoholbehandling er ordene ofte:
Stoffer, Stofmisbrug, Behandlingshjem, Afholdenhed, Alkoholmisbrug, alkoholfrembragte sygdomme, alkohol-overforbrug, alkoholmisbrugere, alkoholisme, alkoholisk hjertesygdom, alkoholisk kardiomyopati, alkoholabstinens, delirium, alkoholafhængig, alkoholafgiftning, alkoholforgiftning; alkohol-spiritusproblem, alkoholskader, alkoholrehabilitering, alkoholbehandling.

Links om konsekvenser af alkoholisme

https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/danskernes-alkoholforbrug-koster-kommunerne-milliarder