Risolid: Misbrug og behandling

Vi tilbyder professionel behandling af afhængigheder

Få hjælp i dag

Hvad er risolid?

Risolid er et beroligende lægemiddel, der hører til gruppen af medicin kaldet benzodiazepiner. Risolid består af det aktive stof chlordiazepoxid.

Der findes mange forskellige benzodiazepiner på markedet, hvoraf de mest kendte er rohypnol og stesolid. Alle benzodiazepiner har en effekt af at være angstdæmpende, beroligende, søvnfremkaldende, muskelafslappende samt krampeforebyggende. De forskellige præparater adskiller sig særligt ved, hvor stærke de er, og hvor længe de virker.

Nogle midler virker i 6-8 timer, mens andre kan virke i flere dage. Derfor bruges nogle benzodiazepiner som sovemidler og andre mod angst eller epileptiske anfald.

Signalstoffet GABA

Benzodiazepiner fungerer ved at fremme virkningen af signalstoffet GABA (gamma-amino-smørsyre) i hjernen. Derved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper, så disse impulser mindskes.

Denne type præparater bør under normale omstændigheder kun ordineres til korttidsbehandling inden for dage eller få uger. Benzodiazepiner kan nemlig give tilvænning, så virkningen aftager allerede efter få ugers brug, hvilket hurtigt kan føre til afhængighed. Desuden kan der komme abstinenssymptomer i form af angst, uro og søvnbesvær, hvis man pludselig holder op med at tage dem.

Nogle mennesker bruger benzodiazepiner som egentlige rusmidler, og man kan udvikle svær afhængighed med indtagelse af store daglige mængder.

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller har du brug for hjælp til en pårørende, så kontakt os helt anonymt.

Risolid hjælp

Hvad bruger man risolid til?

Risolid bruges som beroligende middel ved angst og uro. Chlordiazepoxid bruges derudover til behandling af abstinenser efter alkoholmisbrug.

Det anbefales, at man kun anvender benzodiazepiner til akutte, forbigående tilstande f.eks. i forbindelse med ulykker eller andre krisesituationer.

Benzodiazepiner bruges dog så vidt muligt ikke længere til behandling af angst og spændingslidelser, da der er en risiko for, at man kan udvikle afhængighed af disse midler.

Kan man blive afhængig af risolid?

Al medicin medfører en risiko for at udvikle et misbrug og blive afhængig, og der er en øget risiko for at udvikle afhængighed af risolid.

Der er en risiko for at udvikle fysisk og psykisk afhængighed af alle benzodiazepiner, ligesom der er en risiko for tilvænning særligt ift. til den sløvende effekt. Risikoen for afhængighed øges yderligere, når både dosis og behandlingsvarighed øges.

Tegn på misbrug af risolid

Tegn på et misbrug af risolid kan være:

  • Du har udviklet en tolerance over for stoffet, så du har brug for større og større doser for at opnå samme virkning
  • Du anvender medicinen i længere tid eller mere hyppigt, end der er behov for
  • Du bruger stoffet til andre formål, end det er beregnet til

Et misbrug viser sig ofte ved, at midlet påvirker misbrugerens hverdag, helbred, jobsituation eller sociale relationer negativt.

Det vigtigste tegn på, at du er ved at udvikle et misbrug af risolid, er, at du overskrider den anviste dosis. F.eks. kan det vise sig ved, at du fortsat anvender midlet efter din behandlingsperiode er afsluttet.

Det kan også være, at du øger din dosis uden at konsultere egen læge.

Allerede efter få ugers brug af benzodiazepiner er der en øget risiko for tilvænning, så kroppen bliver afhængig af midlet eller den effekt, det har på kroppen. Det betyder, at man på kort sigt kan risikere at skulle indtage en større og større mængde for at opnå samme effekt.

Et andet tegn på misbrug og afhængighed er, at du oplever abstinenssymptomer, når du holder op med at tage risolid. Abstinenserne kommer af, at kroppen mangler medicinens virkning på kroppen. Du vil derfor opleve ubehagelige symptomer som f.eks. muskelsmerter, kvalme, angst og diarré.

Bivirkninger ved misbrug af risolid

Der kan være en lang række bivirkninger forbundet med et misbrug af risolid, og i værste tilfælde kan bivirkningerne være livstruende.

De typiske bivirkninger er:

  • Impotens og nedsat sexlyst
  • Abstinenser
  • Hukommelsesbesvær
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Besvimelse
  • Angst, forvirring, uventede psykiske reaktioner
  • Ødelæggelse af leverceller, leverpåvirkning eller gulsot
  • Bindevævslidelse

Har du brug for hjælp?

Udviser du, eller en du kender, et eller flere tegn på misbrug af medicin, er det vigtigt at søge hjælp og information hos egen læge eller et behandlingscenter.

Det kan være rigtig svært at komme ud af et misbrug eller slippe af med sin afhængighed.

Behandlingen består delvist af udtrapning og afvænning, men der kan også være behov for medicinsk behandling for at modstå abstinenser og samtaleterapi.

Ofte stillede spørgsmål om risolid:

Hvad er risolid?

Risolid bruges som beroligende middel ved angst og uro. Det består af det aktive stof chlordiazepoxid, som kan anvendes til behandling af abstinenser efter alkoholmisbrug.

Er risolid farligt?

Risolid kan være farligt, hvis det misbruges eller bruges til andre formål, end det er beregnet til. Lægemidlet kan på sigt påvirke lunger og lever, som kan være livstruende.

Hvordan bliver man afhængig af risolid?

Den sløvende virkning risolid har, medfører risiko for at udvikle både fysisk og psykisk afhængighed – særligt hvis dosis eller behandlingsperiode øges. Medicinen medfører derudover også risiko for hurtig tilvænning, så dosen må øges for at opnå samme effekt som tidligere.

Hvordan virker risolid?

Risolid virker sløvende på centralnervesystemet og kan derfor bruges til at behandle angst og uro eller lindre abstinenssymptomer efter et alkoholmisbrug.

Hvordan ved jeg, om jeg misbruger risolid?

De tydeligste tegn på et misbrug er, at du 1) enten har udviklet en tolerance over for stoffet, 2) at du anvender medicinen i længere tid eller mere hyppigt, end der er behov for, eller 3) at du bruger stoffet til andre formål, end det er beregnet til.

Hvad er abstinenser?

Abstinenser opleves, når man stopper med at bruge rusmidler, alkohol eller medicin, man er afhængig af. De fleste oplever dog ikke abstinenser ved udtrapning af stoffet, men i sjældne tilfælde kan der opstå abstinenser, hvor medicin som metadon eller antabus kan være nødvendigt. Det manifesterer sig typisk ved kvalme, opkast, diarré og rysten eller angst.

Hvem må tage risolid?

Risolid kan anvendes af alle over 6 år. Dog skal præparatet ordineres på recept af en læge, og både børn under 18 år og ældre over 65 år skal anvende en nedsat dosis.

Gravide bør kun anvende risolid efter aftale med egen læge. På grund af manglende viden må ammende ikke bruge risolid.

Personer, der lider af nedsat lever- eller nyrefunktion, vejrtrækningsproblemer eller porfyri, bør ikke anvende klopoxid.

Konsulter en læge, hvis du anvender anden medicin.

Læs altid indlægssedlen grundigt, inden du anvender lægemidler.

Hvad gør jeg, hvis jeg har taget for meget risolid?

Hvis du er bange for, at du er kommet til at tage for meget risolid, skal du straks søge læge eller ringe til 1813, da det kan være farligt. Du kan også kontakte nærmeste apotek eller ringe til Giftlinien på tlf. 8212 1212.