Hvad gør alkohol ved hjernen?

Vi tilbyder professionel hjælp og behandling

Få hjælp i dag

Hvad gør alkohol ved hjernen? Alkoholismens 10 følgeskader

Alkohol er for mange forbundet med hygge, sociale relationer eller afslapning. Desværre er alkohol også en meget skadelig substans, der kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Læs mere om, hvordan kroppen påvirkes af alkohol, og hvordan alkoholisme kan resultere i følgeskader.

Hvordan påvirkes hjernen af alkohol?

Alkohol er det mest almindelige rusmiddel i Danmark. For mange er det en hyggelig del af sociale aktiviteter og et afslappende middel ved dagligdagens stress. Men alkohol kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

Alkohol er et giftstof, der påvirker alle organer i kroppen, og derfor kan selv mindre mængder have skadelige virkninger. Det gælder især hjernen.

Selvom det er et af de mest almindelige rusmidler, er alkohol et af de mest skadelige rusmidler og kan føre op til 200 forskellige skadevirkninger og sygdomme, herunder på hjernen. Risikoen øges yderligere ved hyppigt indtag, men det er ikke kun ved alkoholmisbrug, at man risikerer sygdomme og skadevirkninger.

Kroppen bliver påvirket på flere forskellige måder, når man indtager alkohol. Særligt er det dog påvirkningen på hjernen, man først bemærker. Alkohol optages hurtigt i blodet, og derfor når det hurtigt hjernen.

Hjernens signalstoffer påvirkes

Alkohol påvirker hjernes produktion af signalstoffer, også kaldet transmitterstoffer, som er med til at videregive hjernecellernes elektriske impulser. Alkohol øger bl.a. mængden af dopamin i hjernen, hvilket bl.a. får os til at føle os gladere, når vi drikker alkohol.

Virkningen vil stige, jo højere koncentrationen af alkohol i blodet bliver. Det vil sige, at jo flere genstande, man drikker, desto større virkning har alkoholen på hjernen.

Effekten af et fortsat indtag af alkohol vil være, at man bliver mere ukritisk og risikovillig, og man vil også opleve at humøret bliver forstærket – uanset om man er i godt eller dårligt humør.

Dertil vil man opleve et betydeligt tab af hæmninger, man bliver træt og sløv, og man vil få tiltagende svært ved at styre sin balance og sine bevægelser. Det er et resultat af alkoholens virkning på hjernen.

Indtager man en stor mængde alkohol på en gang, kan der ske en forgiftning af kroppen, som gør, at man får det dårligt med bl.a. hovedpine, kvalme, opkast, og ens søvnkvalitet vil blive forringet. I nogle tilfælde resulterer alkoholforgiftning desuden i bevidstløshed, da alkohol har en bedøvende effekt på hjernen, og i visse tilfælde kan det være livsfarligt.

Lad os hjælpe

Har du brug for hjælp til at håndtere et misbrug eller har du brug for hjælp til en pårørende, så kontakt os helt anonymt.

Hvad gør alkohol ved hjernen

Tømmermænd er et symptom på høj indtagelse af alkohol

De fleste af os har oplevet at have “tømmermænd” efter en bytur, hvor vi har indtaget for meget alkohol. Man kan opleve symptomer som kvalme, hovedpine, opkast, diarré, fordi alkohol øger mængden af sure stoffer i blodet.

Der er forskellige grunde, der forårsager tømmermænd, og oplevelsen er meget individuel. Typisk skyldes det giftstofferne, der dannes ved alkoholforbrænding, men det kan også skyldes en inflammatorisk respons. Det er en slags betændelsesreaktion i kroppen pga. alkoholen, hvilket resulterer i, at nogle personer vil få feber, når de har tømmermænd.

Nogle af symptomerne på tømmermænd skyldes dertil, at man er dehydreret og lider af væskemangel, da alkohol er vanddrivende. Hvis man drikker rigeligt med vand eller anden alkoholfri væske samtidig med, at man drikker alkohol, kan man mindske symptomerne ved tømmermænd.

Til gengæld påvirker alkohol også vores søvnmønster, fordi produktionen af søvnhormoner forstyrres ved indtaget af alkohol, og dette kan også medføre tømmermænd.

Alkohol påvirker hukommelsen – både på kort og lang sigt

Alkohol kan også føre til hukommelsesbesvær eller endda “black outs”, hvilket betyder, at der er store dele af din aften, som du ikke kan huske. Dette skyldes også en forgiftning af hjernen, hvor hukommelsescentret i hjernen bliver påvirket.

Ofte er hukommelsesbesværet midlertidigt, og i mange tilfælde vil man ikke have et fuldt hukommelsestab, men blot et tab af detaljerne. Nogle gange kan man få hukommelsen tilbage f.eks. ved at se videoer fra aftenen, eller at andre udfylder de tomme huller, men tit vil alkoholen være skyld i et permanent hul i hukommelsen.

Hvis man indtager en større mængde alkohol – eller drikker meget alkohol over længere tid – kan der ske permanente skader på hukommelsen og på de andre mentale funktioner. Det kan i sidste ende betyde, at man får brug for professionel hjælp eller støtte for at få hverdagen til at fungere, fordi basale hjernefunktioner skal genoptrænes eller læres på ny.

Teenagehjernen rammes hårdt af alkohol

Alkoholindtag er særligt skadeligt for børn og unge, da deres hjerne ikke er færdigudviklet.

På kort sigt kan alkoholen gøre børn og unge uoplagte og trætte, give dem hovedpine og kvalme. På længere sigt kan alkoholindtaget have indvirkning på de unges evner i skolen, fordi alkoholen påvirker deres hukommelse og koncentrationsevne. Ligeledes kan en alkoholforgiftning påvirke præstationsevnen i flere dage efterfølgende på grund af de negative virkninger ved forgiftningen.

Når man drikker alkohol, bliver risikovilligheden desuden forstærket. Det er særligt uhensigtsmæssigt for unge, da de endnu ikke er så gode til at konsekvensberegne, fordi deres hjerne ikke er færdigudviklet. Det kan resultere i flere ulykker og voldsepisoder.

Alkohol og dopamin

Alkohol har indvirkning på belønningscentret i hjernen, hvor dopamin frigives. Når dopamin frigives, giver det en følelse af tilfredsstillelse. Det er blandt andet derfor, at man kan udvikle en psykisk afhængighed og et problematisk forbrug af alkohol.

En tidlig alkoholdebut eller et stort alkoholforbrug i teenageårene øger risikoen for, at man drikker mere end andre voksne, eller at man udvikler en alkoholafhængighed senere i livet.

Eventuelle skader på teenagehjernen – enten direkte forbundet af et alkoholmisbrug eller medførte følgeskader fra misbruget – kan desuden resultere i fysiologiske problemer, skader eller sygdomme hos børn og unge, hvis hjernen f.eks. ikke kan regulere væksthormoner eller kønshormoner.

Sådan påvirker alkohol kroppen: 10 følgesygdomme ved alkoholmisbrug

Alkoholmisbrug er en alvorlig sygdom kaldet alkoholisme. Som alkoholiker har man mistet kontrollen over sit forbrug, og man indtager en større mængde alkohol, end man har lyst til, fordi man har trang til det eller behov for det.

Alkoholisme medfører til gengæld en øget risiko for visse alvorlige følgesygdomme. Det er tilstande, som kræver medicinsk behandling og professionel hjælp.

Her er 10 typiske følgesygdomme ved alkoholmisbrug:

1) Hjerte-kar-sygdomme og kredsløbsproblemer

Et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug kan resultere i forhøjet blodtryk, åreforkalkning og hjerteanfald. Et forbrug af alkohol over tid kan desuden give skader på hjertemusklen, der igen kan føre til kredsløbsproblemer som blodprop eller hjertesvækkelse.

2) Leversygdomme

Leveren er det første organ, der påvirkes af alkohol, selvom man ikke bemærker det, når indtaget påbegyndes. Leveren renser nemlig blodet og fungerer altså som en rensningscentral. Den nedbryder og forbrænder alkoholen, og den danner derefter stoffet acetaldehyd af alkoholen. Stoffet omdannes dernæst til acetat, der kan laves om til energi eller fedt.

Alkoholikere kan udvikle mange forskellige leverskader og -sygdomme. Den hyppigste skade er fedtlever, hvor der sker en overophobning af fedt i leveren, grundet en høj produktion af acetat. Dette kan man typisk modvirke ved at stoppe sin alkoholindtagelse.

Andre sjældnere sygdomme er f.eks. skrumpelever og leversvigt. Skrumpelever er en kronisk tilstand, der kan give alvorlige problemer og i værste fald “leversvigtshjerne”. Leversvigthjerne er en tilstand med nedsat bevidsthedsniveau, som kan føre til koma og død.

3) Sygdomme i hjerne og centralnervesystem

Når man drikker alkohol, vil man mærke effekten næsten med det samme, fordi det hurtigt går i blodet og påvirker hjernen. Først og fremmest skaber det ubalance i signalstofferne ved at stimulere dopaminudskillelsen, så man bliver gladere.

Men alkohol nedsætter også reaktionsevnen samt påvirker koordinationsevnen og balanceevnen. Nogle af virkningerne kan være kortvarige, mens andre kan vare længere tid. Dette er en af de primære årsager til, at det er forbudt at køre bil, hvis man er beruset.

Centralnervesystemet påvirkes på længere sigt også af et forbrug af alkohol, især hvis der er tale om et hyppigt og langvarigt overforbrug. Det øger blandt andet risikoen for Wernicke-Korsakoffs syndrom, der er skader i hjernen, som medfører synsforstyrrelser, balancebesvær og nedsat bevidsthed.

4) Demens

Det er muligt, at man pga. sit alkoholmisbrug skader hjernen, hvilket kan føre til demenssygdomme. Dog er det ikke en veldefineret følgesygdom.

Har man et lavt til moderat forbrug, kan det have en beskyttende effekt på hjernen og dermed mindske risikoen for kognitiv svækkelse og demens. Omvendt kan et højt forbrug have en skadelig effekt på hjernen og i nogle tilfælde medføre demens.

5) Betændelse i bugspytkirtlen

Der kan opstå akut betændelse i bugspytkirtlen pga. et alkoholmisbrug. Hos alkoholikere opstår akut betændelse i bugspytkirtlen ofte efter 4-8 års misbrug. Det akutte anfald indtræder normalvis efter en episode med et stort forbrug af alkohol, og det sker typisk 6-12 timer efter indtaget.

Bugspytkirtlen udskiller enzymer, som blandt andet nedbryder fedt i mindre stykker, så den kan optages i tarmen. Alkohol forstyrrer dog denne proces, og det kan give bugspytkirtlen besvær med at udføre sin funktion.

Dog er det de færreste personer med et højt forbrug af alkohol, der får akut betændelse i bugspytkirtlen.

6) Kræft

Det er påvist, at der er en sammenhæng mellem alkohol og kræft. Et overforbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle en kræftsygdom; særligt gælder det brystkræft, tyktarmskræft, leverkræft samt kræft i mundhulen og spiserøret. Indtager man flere end 15 genstande om ugen, øger man risikoen for at få brystkræft med 29 %.

7) Gigt

Alkohol er en af de mest afgørende risikofaktorer for at udvikle urinsyregigt. Det er en betændelse i led, som følge af krystaller af urinsyre i leddene. Lider man af urinsyregigt, vil man opleve inflammatorisk tilstand i leddene: altså betændelsen er skyld i, at leddet bliver hævet, varmt, rødt og smertende.

Urinsyre udskilles normalt i kroppen gennem nedbrydning af proteinrige næringsstoffer. Under normale omstændigheder håndterer kroppen selv balancen mellem dannelse og udskillelse af urinsyre. Denne balance forstyrres af alkohol, så der enten dannes for meget urinsyre, eller udskillelsen gennem nyrerne ikke er så effektiv som normalt. På den måde ophobes der således urinsyre, og risikoen for et anfald øges.

8) Type 2-diabetes

Sukkersyge er en kronisk sygdom, uanset om du har type 1 eller type 2. Alkoholindtag kan enten udløse type 2-sukkersyge eller forværre tilstanden. Det sker, fordi leveren – der også har travlt med at nedbryde alkohol – ikke får tid til at regulere det normale blodsukkerniveau. Så længe leveren er i gang med at nedbryde og forbrænde alkohol, har glukagon-indsprøjtning begrænset eller slet ingen effekt.

9) Epilepsi

Epilepsi er en af de hyppigste forekommende kroniske neurologiske lidelser. Alkohol kan fremprovokere anfald og er en kendt faktor for personer med epilepsi. Med alkohol påvirkes hjernen således, at der skal mindre til for at udløse et anfald, men samtidig gør alkohol det også sværere at få en god søvn og lettere at glemme sin medicin, to andre vigtige faktorer til at fremprovokere anfald.

10) Psykiske sygdomme

Det er ikke nok at forholde sig til fysiske følgeskader og sygdomme, når man taler om alkoholskader. Der er nemlig også en række psykiske sygdomme, der er forbundet med et stort alkoholforbrug. Alkohol har ikke kun indvirkning på kroppen, men også på det mentale helbred.

Ved et længere tids overforbrug af alkohol øger man risikoen for at udvikle forskellige psykiske lidelser; herunder depression, angst og paranoia, som er de mest alvorlige.

Psykisk sygdom kan medføre selvmordsforsøg eller selvmord, og alkoholmisbrug er en af de primære årsager til selvmord i Danmark. Det estimeres, at op mod 15 % af alle selvmord skyldes alkoholisme eller den nedtrykthed og fortvivlelse, der er forbundet med sygdommen.

Andre bivirkninger ved alkoholindtag:

  • Ens nattesøvn forstyrres eller ødelægges
  • Forstyrret hukommelsescenter, der kan resultere i længere eller permanent hukommelses- eller koncentrationsbesvær
  • Betændelsestilstand i huden pga. udtørring og irritation, som kan resultere i bl.a. bumser eller rosacea
  • Gravide kan føde alkoholskadede børn (føtalt alkoholsyndrom)
  • Selvmord eller selvmordsforsøg
  • Tendens til voldsomme humørsvingninger og irritabilitet evt. voldelige udbrud
  • Man kan udvikle kroniske smerter og hovedpine eller migræne
  • Øget risiko for bl.a. forkølelser og infektioner pga. nedsat immunforsvar