Udsatte unge kan også nyde livetYoung Alfas

Hos Alfa har vi gode erfaringer med at hjælpe udsatte unge mellem 15-25 år ud af et ødelæggende stof- og alkoholmisbrug, at bryde negative handlemønstre og at hjælpe dem med at skabe en mere meningsfuld tilværelse. Men når de tidligere udsatte unge vender tilbage til de omgivelser der kan være årsagen til misbruget og genoptager hverdagen. Kan det ofte resultere i misbrugstilbagefald, hvis ikke de indgår i fællesskaber, der bakker dem op omkring en alkohol- og stoffri tilværelse.

Derfor ønsker vi at opstarte en peer to peer-baseret selvhjælpsgruppe for tidligere udsatte unge mellem 15-25 år i København, som efter endt misbrugsbehandling forsøger at etablere en ny hverdag uden tilbagefald. Udgangspunktet for gruppen er, at der gives støtte til forandring mellem personer med fælles livserfaringer, og at de unge kan udveksle erfaringer og tanker med andre i en lignende situation. Vi er blandt andet inspireret af Terence T. Gorski, som i 1980’erne udviklede konceptet for selvhjælpsgrupper, idet forskning viste, at peer to peer-baseret hjælp var mere effektiv end traditionelle NA- og AA-møder inden for misbrugsbehandling.

Udsatte Unge

Formålet med selvhjælpsgruppen er at give unge adgang til nye fællesskaber, som bindes sammen af andre aktiviteter end alkohol- og stofindtag. Ved at skabe nye oplevelser gennem udflugter, fællesspisning, inspirationsoplæg og samvær med ligesindede er udgangspunktet at motivere dem til et liv uden misbrug, at øge deres ressourcer og at klæde dem på til at engagere sig i samfundets tilbud. Projektet varer i et år og ledes af en projektleder fra Alfa-Fredensborg samt en voksen frivillig leder. Selvhjælpsgruppen er ikke begrænset til et bestemt antal unge, og er åben over for løbende indtag af deltagere.

Målgruppe
Målgruppen er udsatte unge 15-25 år, som har været i behandling for misbrug af stoffer eller alkohol, og som skal skabe en misbrugsfri tilværelse eller som har været stof- og alkoholfri i længere tid.

Aktiviteter
ud over møderne vil der være: Fællesspisning, Kaffe the kage, foredrag og udflugter / sociale aktiviteter.

Se hvor vi ligger og send os en besked, så vender vi straks tilbage

Related Post